Lokalrådsmøde i Folkemusikhuset

Torsdag d. 26. maj 2011 kl. 14.00

Dagsorden:

1 valg af ordstyrer

2 godkendelse af referat

3 siden sidst v/formanden

4 fra kassereren

5 evaluering af møder a) 5. maj b) 7. maj c) 12. maj

6 logo

7 bænkopsætning

8 naturbase

9 hjertestarter

10 hjemmesiden

11 Skilte

12 Kommunikation m.m.

13 kunst

14 Idéer til arbejdsområder

15 Næste møde

16 Evt.

Referat af møde i Fensmark Lokalråd d. 26/5 2011 i Folkemusikhuset

Til stede: Merete, Peter, Bent, Curtie, Lis, Randi, Hanne, Åse. En borger.

Indledningsvis havde vi 1½ times besøg af en journalist, Cecilie Hänsch, fra Sjællandske. Vi talte sammen om formålet med lokalrådet, om vores arbejde indtil nu, vores ønsker til samarbejde med kommunen og vores forventninger om henvendelser fra Fensmark-borgere til vores arbejde! Til slut blev vi behørigt fotograferet.

Dernæst til det ordinære møde:

1. Dirigent: Peter.

2. Referatet godkendt.

3. Siden sidst: Vi har fået en ny revisorsuppleant: Bente Jørgensen, Granvej 18, 4684 Holmegård.

Tlf.: 55546385, e-mail: bente.p.e.@stofanet.dk .

4. Intet nyt fra kassereren.

5. Evaluering af møder:

D. 5. maj: Møde med Lokaldemokratiudvalget på biblioteket. Der findes et referat fra mødet.

D. 7. maj: Stormøde på Rønnebæksholm for alle lokalråd, lokaldemokratiudvalget og forskellige embedsmænd. Vi deltog alle, bortset fra Peter, som var forhindret. Vi oplevede en vellykket og veltilrettelagt dag, præget af velvilje over for lokalrådsidéen fra alle sider. Arrangementet vil sandsynligvis blive gentaget hvert år.

På mødet fik vi et vigtigt papir: ”Notat om samarbejde mellem lokalråd og Næstved Kommune”, hvor alle formål, opgaver, kontaktpersoner m.m. er oplistet.

En repræsentant fra trafikudvalget lovede os på mødet, at vores ønske om ændring af busruten bliver imødekommet, så bussen igen kører ad Platanvej, men ikke ”krøllen” omkring Egevej. Hvornår vides dog ikke.

D. 12. maj: Skovtur for os selv i mosen. Det var en rigtig god tur, og vi vil gøre det til en tradition med en sommerskovtur, en ny rute hver gang.

6. Vi vil først søsætte vores konkurrence om et logo efter sommerferien. Plakaten med blyanter i kanten kan bruges, men skal være i farver.

7. Bænkopsætning. Randi har skrevet til kommunen vedr. bænke og blomster. Jesper Gersholm (politiker i Teknisk forvaltning) har svaret, at det er Marit Christensen i Planafdelingen, der har ansvaret for bænke. Parkvæsenet (Palle) sætter blomstersøjler ved gadekæret, men ellers skal vi måske selv på banen og medvirke vedr. blomster.

Lis og Merete vil stadig gerne undersøge og koordinere vores behov for bænke. Alle i lokalrådet mailer forslag til bænkopsætning til en af dem, hvis man får en idé på sin vej gennem byen.

8. Naturbase. På Rønnebæksholm-mødet fortalte naturvejleder Helen Holm, at naturbase-projektet udløber i 1012, og princippet er ”først til mølle…”.

Peter inviterer hende til vores næste møde, så hun kan guide os videre i processen med at etablere en naturbase.

Peter er talt med Jørgen Sandby fra Naturstyrelsen igen. Han fortæller at de laver en gangbro hen over et moseskær og et udsigtstårn for publikum. Peter har igen rykket kommunen for at vi kan blive koblet på denne proces, og evt. få naturbasen med i planlægningen.

9. Hjertestarter. Bent og Åse har afleveret ansøgning om hjertestarter til bestyrelsen og uddeleren i SuperBrugsen. Vi har ikke hørt noget endnu.

10. Hjemmesiden. På Rønnebæksholm-mødet fortalte kommunikationsafdelingen i kommunen, at de gerne vil hjælpe lokalrådene med at gøre deres hjemmesider mere levende. Peter kontakter dem.

11. Skilte. På Rønnebæksholm-mødet fik vi at vide, at kommunen gerne vil betale for skilte, fx om vejen til mosen, hvis vi har konkrete forslag til placering, fx på et kort. Skilteudvalg: Bent og Åse, – og forslag til placering modtages gerne!

12. Kommunikation. Hvordan kommer vi i kontakt med borgerne, så vi ikke kommer til at gøre noget, som flertallet er lodret imod? (Åse). Skal vi holde borgermøder, skal vi indrykke annoncer, eller? Vi besluttede, at vi vil indkalde til stormøde for alle foreninger og organisationer d. 29. august kl. 19 for at skabe et kendskab til os og et netværk.

Merete undersøger om vi kan få Folkemusikhuset (og booker det evt.). Peter formulerer en indkaldelse til mødet, som skal sendes ud som papirbrev. Vi pakker brevene på vores første møde efter sommerferien d. 11. august.

13. ”Kunst i byen”- konkurrencen er løbet af stabelen. Men vi kunne stadigvæk godt tænke os noget kunst i rundkørselen til Glasværket. Måske kan vi søge fonde. Til idébanken…..

14. Idéer til arbejdsområder: På mødet d. 5. maj fik vi at vide, at vi ikke altid vil få svar på noget, vi har været med i, fx store høringer. Vi skal læse det i byrådsdagsordener og – referater. Skal vi have en person til at følge med fast? Til dagsordenen næste gang.

15. Næste møde: 11. august kl. 14 i Folkemusikhuset.

16. Evt.

På Rønnebæksholm-mødet fik vi udleveret et meget stort og detaljeret kort over vores område. Men der er ingen vejnavne og andre navne på, så Curtie vil forsøge at skaffe nogle andre kort. Det store kort kan så være et supplement.

Hvad gør vi med bomsagen? Hanne har skrevet på egne vegne og har fået et uklart svar, men vi kan rykke som lokalråd (Peter).

Ref. Åse 29/5 2011